Haahrs Skoles SFO er DGI-certificeret. Som en helt naturlig del af vores SFO har vi stor fokus på aktiviteter med fokus på krop og bevægelse. Vi udbyder hver dag aktiviteter – faste som varierende – hvor krop og bevægelse er i centrum. Herigennem mærker børnene – sammen med andre børn og aktive voksne – betydningen af fællesskab, gensidig respekt, accept, hensyn og grænser – samt naturligvis betydningen af at bruge sin krop.


Vi ønsker at give børnene oplevelser, der udfordrer dem fysisk og som giver dem mulighed for at mærke sig selv og være aktive. Af aktiviteter kan nævnes: nerf (strategisk skydespil) og levende bordfodbold. Vi har desuden en del udelegetøj – bl.a. waveboards, løbehjul og mooncars, som er med til at give høj aktivitet udendørs.