På Haahrs Skole er vi optaget af generativ kunstig intelligens
Anvendelsen af AI er dilemmafyldt.
På den ene side kan den være med til at understøtte lærerens undervisning og elevens læring og på den anden side kan den være med til at tage læringen ud af undervisningen.
På Haahrs Skole:
- anvender vi AI hvor det giver faglig, didaktisk og pædagogisk mening.
Om lærernes brug af AI i forberedelse og tilbagemelding til eleven:
Læreren er personlig ansvarlig for forberedelse og efterbehandling af egen undervisning, herunder overholdelse af GDPR.
Forberedelse:
Det er i orden at lade sig inspirere af andres erfaringer og læremidler.
Det er også i orden at lade sig inspirere af AI, men det er fortsat læreren, der står inde for undervisningens lødighed og relevans.
Brugen af AI skal i udgangspunktet være læringsfremmende.
Efterbehandling:
Det er lærerens egen faglige indsigt og vurdering, der skal danne baggrund for karaktergivning, tilbagemeldinger og udtalelser om elevopgaver og præstationer.
Det er i orden at rådføre sig med andre.
Det er i orden at sparre med AI for at finde inspiration til f.eks. retvisende formuleringer.
Om elevernes brug af AI, når der laves skriftlige opgaver:
Eleven er personlig ansvarlig for egne opgaver
Eleven må i udgangspunktet finde inspiration mange forskellige steder
Det er i orden at sparre med AI i forbindelse med at der søges information, data og inspiration til opgaver.
Det er læreren der i forbindelse med formulering af den enkelte opgave udstikker rammerne for elevernes brug af AI
Det er ikke i orden at plagiere.
Når man anvender kilder, skal disse opgives.

