Der lægges i undervisningen vægt på, at eleverne deltager aktivt og er ansvarlige for deres egen personlige udvikling. Engagement og nærvær er nøgleord. Undervisningen “rækker ud over skolebordet”. Vi lægger vægt på fagenes kerneindhold, men inddrager også den omgivende verden.

Når du går i 10. klasse på Haahrs Skole, skal du:

  • have lyst til at lære
  • deltage aktivt i undervisningen
  • forvente hjemmearbejde
  • møde til tiden
  • være med til at opbygge et fællesskab med plads til individualitet, forskellighed og mangfoldighed.

10. klasse på Haahrs Skole kan betragtes som et overgangsår, hvor du bevidst træffer et valg med hensyn til at

  • nå til klarhed over dine egne muligheder og ønsker
  • øge dine faglige kvalifikationer
  • opstille personlig plan for overgangen fra grundskolen til en ungdomsuddannelse.